Om stedet

 

“Falkemanden – vinder af Alene i vildmarken” alias Falkoner Falkemand Flemming Sanggaard har hele livet beskæftiget sig med sin store lidenskab: natur og vilde fugle. I barndommen blev områdets fugle tæmmet, og den utæmmelige knægt sås ofte i følgeskab af en fritflyvende allike eller krage.

Med tiden er rovfugleholdet vokset og ved etableringen af det 44 tdr.l. store Silkeborg Ørnereservat er det nu også blevet muligt for andre at opleve de imponerende ørne, falke, høge, ugler samt verdens største rovfugl – Andes Kondoren – på tæt hold. Udover fuglene så kan reservatets gæster også møde de mægtige amerikanske bisonokser på en guidet safaritur. I “Ugleskoven” møder de besøgende bl.a. sneugle, stor hornugle, lapugler, dådyr, fritter samt en flere tdr.l. stor skovlabyrint med opgaver. 

Top