Foredrag: “Alene i vildmarken med Falkemanden”

Især alt det du ikke så på tv. 

Vinder af ” Alene i vildmarken” Falkemanden Flemming Sanggaard inviterer alle med på sit vilde eventyr: 60 dage Alene – på bryllupsrejse – i vildmarken.

Dette er den ærlige men samtidig meget spændende og underholdende historie om Falkemandens deltagelse i verdens enkleste konkurrence: Bliv længst og vind.
Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var Falkemandens ubarmhjertige modstandere. Kun via sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder, så stod Falkemanden – efter hele 60 dage – tilbage som vinderen. 

Hvorfor tilmeldte Falkemanden sig overhovedet som deltager i et så voldsomt eksperiment? Og hvilken bagage i “livs-kufferten”muliggjorde Falkemandens sejr. Hvordan kan man kontrollere savnet til sin dejlige kone sine børn og familien? Og hvor kom “Holger” pludselig fra? Boede Falkemanden i et simpelt mudret shelter, eller havde han i virkeligheden bygget en drænet og topisoleret vinkelvilla, som i hele 8 tv-afsnit bare aldrig blev vist?

Få svar på disse, samt masser af andre spørgsmål.

Falkemandens foredrag kan bookes af alle.

Så hvis ovenstående lyder som noget for jeres arbejdsplads, skole/institution, forening, virksomhed, lokale bibliotek, forsamlingshus eller lignende så kontakt Falkemanden og hør nærmere på tlf. 2065 7620. Foredraget kan arrangeres både som privat eller som offentligt arrangement.

 Såfremt i mangler et lokale til afholdelse af foredraget, så kan Falkemandens “Falkonersal” med alt nødvendigt udstyr og med plads til 75 personer, lånes uden beregning. Kaffe/the og forplejning kan bestilles. 

Varighed: Ca. 2 x 50 minutter + en pause samt tid til efterfølgende spørgsmål. 

Priser: 

1 – 50 personer:                            5.000 kr.

Pr. person over 50 deltagere:           75 kr.

Pr. person over 100 deltagere:         50 kr.

Kørsel: 4 kr. pr. km. 

Priser er momsfrie (Der tillægges ikke moms)

Til foredraget fremvises både billeder og video med lyd. Så nødvendigt er lærred, projektor med mulighed for hdmi tilslutning, samt mulighed for at afspille lyd fra videoklip. Såfremt der ikke forefindes projektor / lærred, så kan Falkemanden medbringe og opsætte dette for 500 kr. 

Mere info: Kontakt Falkemanden på email: info@silkeborg-rovfugleshow.dk eller tlf. 2065 7620

Top