javascript hit counter

Falkoner for en dag

Falkoner for en dag  / A walk with the hawk. Den originale høgetur og rovfugleoplevelse. 

Årets gaveidé.  En oplevelse for livet

Rovfugle er helt igennem prægtige skabninger, der bl.a. jager ved hjælp af deres veludviklede syn, deres instinkter samt skarpe kløer. Nu kan du selv få lov til at komme helt tæt på en af de mest fascinerende rovfugle, nemlig høgen, og dermed opleve fuglens stærke sanser og jagtinstinkt på tætteste hold. Så tag med på oplevelse med en professionel falkoner. På denne længere falkonertur i områdets enestående natur er det gæsten der bærer falkonerhandsken og dermed denne som “flyver” den helt frie rovfugl. At flyve en fri rovfugl er en oplevelse man aldrig glemmer. I Danmark må man ikke længere jage med rovfugle, men falkoneren skaber i stedet en slags ”kunstig” jagt, hvor fuglen får lov til at træne og vedligeholde sine naturlige jagtinstinkter. Danske falkonerer må stadig jage i udlandet med deres fugle.

På denne tur kommer du helt tæt på den imponerende rovfugl, og du vil opleve suset, når du hjemkalder ”din” frie rovfugl og denne prompte reagerer ved at styrtdykke lige ned mod dig og sætte sig til rette på din handske. Inden og undervejs vil den falkoneren fortælle dig om de grundlæggende principper i falkoneri samt informere om fuglen, hvordan ”jagten” vil foregå, og hvad du skal gøre. Hjemkommet fra turen en stor naturoplevelse rigere, får du også chancen for at møde nogle af falkonerens andre rovfugle og ugler.

Fænomenal naturoplevelse! Vi udsteder gerne gavekort. Fantastisk gave til far, mor, bror, kæresten eller dig selv, hvis du har en drøm om at komme helt tæt på en rovfugl.

 Info:

  • Varighed: Ca. 1,5 time
  • Optimalt for 1-2 personer. (Special aftale for flere deltagere er mulig)
  • Priser: 1 person 1450 kr. / 2 personer 1950 kr. 
  • Ledsagerer/fotografer mm. kan være med på hele oplevelsen for 200 kr. pr person.
  • Tidspunkt: Hele året efter aftale
  • Meget velegnet som gavekort

Download brochure: Forside og Bagside

Ønsker du at booke oplevelsen ”Falkoner for en dag”, bestille et gavekort eller har du evt. spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Falkoner Flemming Sanggaard på tlf. 2065 7620 eller sende en mail til: info@silkeborg-rovfugleshow.dk. Hvis du ønsker at bestille et gavekort, så sender vi gerne gavekortet pr. post og betalingen kan foretages via mobilepay eller netbankoverførsel.

Læs om vores gæsters oplevelser

Tryk på knappen herunder for at læse om andres oplevelser:

Læs her